Mord på mere end én Måde - titelbillede

Billeder

Historien

Johnny prøver forgæves at klare sig som privatdetektiv i en verden, der for længst har glemt hvad privatdetektiver skal bruges til. Han beskæftiger sig med ualmindeligt kedsommelige overvågningsopgaver og de store mordmysterier udebliver, lige indtil han en dag møder en smuk blondine i nød. Snart finder Johnny sig selv spærret ind på et mystisk slot under en mystisk storm med en lille gruppe af meget mystiske personer. Det bliver starten på en forviklet fortælling om koldblodige mord, løgn, bedrag og alskens andre essentielle ingredienser i det der viser sig at blive hans livs største, og måske sidste, sag.

Folkene bag

Hovedkræfterne bag Mord på mere end én Måde er instruktøren Jonas Kvist Jensen og producer Morten Hjorth, der senest har stået bag drengerøvskomedien Brutal Incasso. Denne film er selvsagt noget ganske andet, men vi bygger naturligvis videre på de erfaringer vi har gjort os, på godt og ondt, med low-budget produktion.

I øvrigt er der tilknyttet en lang række andre kræfter til filmen, hvoraf nogle er gamle kendinge fra vore tidligere projekter, og andre nye bekendtskaber som vi har gjort os til anledningen.

Produktionen

Mord på mere end én Måde produceres på et meget lavt budget, og er således afhængig af en lang række frivillige kræfter med tro på projektet og ikke mindst sig selv. Selvom det lave budget naturligvis giver visse begrænsninger, prøver vi rettere at se det som en udfordring, og vi håber at vi med filmen kan give nogle af dansk films mere uprøvede talenter en chance for at udvikle og ikke mindst eksponere sig selv.

Sponsorer